Assetto Corsa EVO har fået Update 0.9, og denne gang ligger fokus i høj grad på selve racingoplevelsen.

Tre biler er kommet til spillet: Audi R8 LMS GT2, Audi R8 V10 performance quattro og Mazda RX-7 FD Spirit R. Men nogle af de mest interessante ændringer findes i fysikken og online-delen.

Special Events introducerer globale leaderboards for både hotlap og hotstint, så spillerne kan konkurrere direkte på omgangstid og performance over flere omgange. Online-racing har samtidig fået mulighed for obligatoriske pitstop, hvilket åbner for mere strategi i længere løb.

Slick-dæk har fået en ny dækemodel, som påvirker GT-racerbiler i spillet, og Kunos har desuden lavet en bred gennemgang af force feedback-systemet. Update 0.9 indeholder også CPU-optimeringer, renderer-forbedringer og en lang række fejlrettelser.

Kunos understreger samtidig, at 0.9 ikke er afslutningen på Early Access. Den længe ventede Free Roam-funktion er fortsat under udvikling og skal komme, mens Assetto Corsa EVO stadig befinder sig i Early Access.